Soundwaves i Mylund Kirke

Onsdag, den 28. juni, kl. 19.30 er der Klangkoncert med Anne Viese. Hun medbringer sine synge-, klang- og krystalskåle samt klokker, gonger m.m.

Kirkens organist Jørn Andersen vil spille med og bidrage med bl.a. gregoriansk sang og klavermusik. Oplev den meditative stemning, som klanginstrumenterne inviterer dig ind i, og mærk de beroligende klange fylde kirkerummet. Sans de meditative overtoner og undertoner, frekvenser og vibrationer og nyd, at du kan læne dig tilbage. Anne Viese har mange arrangementer med klang bag sig og har senest givet koncert i Domen i Århus og tidligere i bl.a. Odense Domkirke. Hun vil præsentere sig selv og sine klangoplevelser ved koncerten. Aftenens koncert er i 2 afdelinger, hvor 2. del vil byde på ordløs sang og klang. Klangkoncerten er gratis, og alle er velkomne.

6. søndag efter trinitatis

Salme 10 Alt, hvad som fuglevinger fik

Salme  634 Du ved det nok mit hjerte

Salme  27 Du gav os efter dit behag

Salme  369 Du, som gir os liv

Salme  2 Lover den Herre

Tekstrække: FØRSTE RÆKKE

Denne hellige lektie skrives i Femte Mosebog: Moses sagde til hele Israel: »Det, jeg i dag befaler dig, er dig hverken ufatteligt eller fjernt. Det er ikke i himlen, så man måtte sige: ‘Hvem vil stige op til himlen og hente det ned til os og forkynde det for os, så vi kan følge det?’ Det er heller ikke på den anden side af havet, så man måtte sige: ›Hvem vil drage over til den anden side af havet og hente det til os og forkynde det for os, så vi kan følge det?‹ Nej, ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte, så du kan følge det.« 5 Mos 30,11-14

* Epistlen skriver apostlen Paulus til romerne: Ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; den, der er død, er jo frigjort fra synden. Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere. For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus. Rom 6,3-11

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.« Matt 5,20-26

4. Søndag efter trinitatis

Salme 612, Den store mester kommer

Salme 276, Dommer over levende og døde

Salme 683, Den nåde, som vor Gud har gjort

Salme 289, Nu bede vi den Helligånd

Salme 722, Nu blomstertiden kommer

 

Tekstrække: FØRSTE RÆKKE

Denne hellige lektie skrives i Anden Samuelsbog: Da Urias’ kone hørte, at hendes mand var død, holdt hun ligklage over sin mand. Men da sørgetiden var omme, hentede David hende hjem til sig; han giftede sig med hende, og hun fødte ham en søn. Men det, David havde gjort, var ondt i Herrens øjne. Da sendte Herren Natan til David, og han kom til ham og sagde: »Der var to mænd i samme by; den ene var rig, den anden fattig. Den rige havde får og køer i mængde, den fattige havde kun et eneste lille lam, som han havde købt. Han tog sig godt af det, det voksede sig stort hjemme hos ham og børnene. Det spist af hans brød, det drak af hans bæger, og det lå i hans skød, som om det var hans datter. En dag fik den rige besøg, men han nænnede ikke at tage af sine egne får eller okser og tilberede det til den vejfarende, der var kommet til ham. Så tog han den fattige mands lam og tilberedte det til manden, der var kommet.« Davids vrede flammede voldsomt op mod den mand, og han sagde til Natan: »Så sandt Herren lever: Den mand, der gør sådan, skal dø, og lammet skal han erstatte firedobbelt, fordi han har handlet så hjerteløst!« Da sagde Natan til David: »Du er manden!« 2 Sam 11,26-12,7a

* Epistlen skriver apostlen Paulus til romerne: Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning. Rom 8,18-23

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde: »Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.« Han fortalte dem også en lignelse: »Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.« Luk 6,36-42
4. søndag efter trinitatis

09-07-2017

Onsdag aften blev en oplevelsesrig klangkoncert i Mylund Kirke for de 60 fremmødte koncertgængere. Anne Viese kom fra Odense med alle sine instrumenter, hun havde samlet fra hele verden. bl.a, en rainstick (Austrailien), Kalimba (Afrika), gong (Kina), klokker (Indien), vindspil (Frankrig) og syngeskåle fra Indien.

 

Koncerten blev indledt med gregoriansk sang sunget af kirkens organist akkompagneret af spil på klangskåle og gong. Derefter fulgte en præsentation af aftenens program og Anne fortalte sin personlige historie om mødet med klangskåle og hvordan de havde haft påvirket hendes liv. Derefter gik koncerten i gang med de mange forskellige lydlandskaber og stemninger, som instrumenterne kunne frembringe.
I pausen blev der serveret vand og tørret frugt, nødder, chips og kaffe. Mange benyttede pausen til en snak med Anne om instrumenterne.   Efter pausen skulle koncertgængerne så selv synge med og blev indledt med salmen “Nu blomstertiden kommer”, derefter præsenterede Anne toning, som er en sangteknik udviklet af den svenske sangerinde Marie Bergman. koncerten blev rundet af med klavermusik akkompagneret af klanginstrumenter og gregoriansk sang.

 


 

En stemningsfuld og oplevelsesrig aften i kulturkirken. En stor tak til Anne for koncerten og for at tage rejsen til Vendsyssel…

Nyt klaver på prøve.

Ved gudstjenesten på Rosengården en torsdag i juli fik alle en ny klaverlyd i ørene, da et akkustisk Hyundai klaver pludselig var dukket op. Ingen af personalet kunne svare på, hvor det kom fra og det var som dukket op ud af den blå luft dagen før efter et personalemøde. Efter en stund måtte organisten bekende, at det var ham der stod bag. Indtil videre er klaveret på prøve til der bliver fundet en løsning for klaveret i fremtiden.

Gudstjeneste 1. søndag efter trinitatis ved Steen Rughave

Salme DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

 

Salme DDS: 163 Fuglen har rede

 

Salme DDS 260 Du satte dig selv…

 

Salme DDS: 696 Kærlighed er livets kilde

DDS: 675 Gud, vi er i gode hænder

 

 

Tekstrække: FØRSTE RÆKKE

Denne hellige lektie skriver profeten Esajas: Tror I, det er den faste, jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske? Er det det, I kalder faste, en dag til Herrens behag? Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne. Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig. Da kalder du, og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg! Hvis du fjerner åget og holder op at pege fingre og tale ondt, rækker den sultne dit brød og mætter den forkuede, så skal dit lys bryde frem i mørket og dit mulm blive til højlys dag. Herren vil altid lede dig, selv i øde egne vil han mætte dig. Han vil styrke din krop, så du bliver som en frodig have, som et kildevæld, hvis vand ikke svigter. Dine ruiner fra fortiden skal genopbygges, du skal rejse tidligere slægters grundvolde. Du skal kaldes den, som tætner revner, den, som gør det nedrevne beboeligt. Es 58,5-12

* Epistlen skriver apostlen Johannes i sit første brev: Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag; for som han er, er også vi i denne verden. Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden. Vi elsker, fordi han elskede os først. Hvis nogen siger: »Jeg elsker Gud,« men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder. 1 Joh 4,16b-21

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde: »Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.« Luk 16,19-31

 

Kirkens voksenkor holdt afslutning langt ude i Hammer Bakker hos kirkens organist – som de fleste fandt, og andre fandt med møje og besvær efter stor søgning rundt i bakkerne, hvor der ikke altid er mobilforbindelse og farbare veje. Der blev sunget fra Luther Rosen og øvet til markedsgudstjenesten. Det var tørvejr under korprøven og derefter foregik resten af arrangementet indenfor, da det begyndte at småregne.  Koret holdt evaluering over forårssæsonen og der blev snakket om korarrangementer. Bl.a. havde sangen “Kom lad os juble” en speciel plads i korets tanker… Karin havde i dagens anledning bagt speltboller, rabarberkage og ostekage. Else stod for kaffebrygning. Koret havde taget gaver med til husværten i form af blomster og chokolade og som tak for en dejlig sæson. Første korprøve efter sommerferien bliver torsdag den 24. august, hvor koret optager nye sangere.

Gudstjeneste Trinitais søndag ved sognepræst Steen Rughave

Salme 724, Solen stråler over vang

Salme 56, Jesus er navnet mageløst

Salme 441, Alle mine kilder

 Salme 435, Aleneste Gud i

Salme 722, Nu blomstertiden kommer

Tekstrække: FØRSTE RÆKKE

Salmisten skriver: Hvor er dine værker mange, Herre! Du har skabt dem alle med visdom, jorden er fuld af dit skaberværk. Her er det store og vidtstrakte hav, med sit mylder, umuligt at tælle, både små og store dyr! Dér sejler skibene, dér er Livjatan, som du skabte til at lege i det. Alle har det håb til dig, at du giver dem føde i rette tid; du giver dem, og de samler op, du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver; du skjuler ansigtet, og de forfærdes, du tager deres ånd bort, og de dør og bliver til jord igen; du sender din ånd, og der skabes liv, du gør jorden ny. Sl 104,24-30

* Denne hellige lektie skrives i Apostlenes Gerninger: Peter sagde: »Jesus befalede os at prædike for folket og vidne om, at det er ham, Gud har bestemt til at være dommer over levende og døde. Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse ved hans navn.« Mens Peter endnu talte, kom Helligånden over alle, der hørte ordet. Og de troende af jødisk herkomst, som var kommet derhen sammen med Peter, undrede sig over, at Helligåndens gave også blev udgydt over hedninger; for de hørte dem tale i tunger og lovprise Gud. Da tog Peter til orde: »Mon nogen kan hindre disse mennesker i at blive døbt med vand, når de har fået Helligånden ligesom vi?« Han befalede da, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn. ApG 10,42-48a

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud. Joh 3,16-21