Alt om Luther på 60 minutter

Koncert med Sigurd Barrett og tøjdyret Snapper i Brønderslev Kirke – hvor Jerslev Børne- og Ungdomskor optræder sammen med B&U-korene fra Tolstrup-Stenum, Serritslev, Østerbrønderslev og Brønderslev-Kirker. Kunne man have lyst til at opleve Sigurd-koncerten, kan man købe billet på Brønderslev Kirkekontor, tlf. 9882 0713, eller på mail til: anhp@km.dk. Pris: 50 kr.

 

Tidligere biskop Søren Lodberg Hvas holder foredrag om ”jysk sind og humor”.  Arrangør: Menighedsrådet, Centerrådet ved Rosengården, Jerslev Borgerforening, Jerslev Forsamlingshus og Grundtvigsk Forum.

 

Sjælesorg på Nettet gør det muligt for dig at kontakte en præst på nettet (sjælesorg.nu)  for at få sjælesorg, gennem chat fra smartphone, iPad eller computer.

Sjælesorg.nu blev lanceret ved en åbning i Københavns Domkirke den 1. februar 2017, og det har allerede vist sig at mange benytter sig af muligheden for at chatte med en præst. Siden henvender sig bredt; fra sorg og krise til tro og tvivl, identitet, utroskab, skilsmisse, seksualitet, og præstationsangst m.m. Aldersmæssigt er spektret også bredt, henvendelserne kommer fra unge i konfirmationsalderen over midaldrende til pensionister. Klik på billedet herunder…