Vi fejrer 6. Søndag efter påske med en gudstjeneste i Mylund Kirke. Velkommen her, hvor man fra kl. 10.10 kan man nyde en kop kaffe i samvær med andre kirkegængere og kirkens personale.

Salme 752, Morgenstund har guld i mund

Salme 288, Drag ind ad disse porte

Salme 294, Talsmand som på jorderige

Salme 321, O kristelighed

Salme 375, Alt står i Guds faderhånd

Melodierne til salmerne kan høres her på www.dendanskesalmebogonline.dk

Tekstrække: Første række

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde: »Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen. Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig. Men sådan har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal huske på, at jeg har sagt det til jer. Men jeg sagde det ikke til jer fra begyndelsen, fordi jeg var hos jer.«

Johannesevangeliet 15,26-27 ;Johannesevangeliet 16,1-4