Kommende koncerter og arrangementer:

 

Luther gode salmer


Vi fejrer i år 500-året for reformationens begyndelse, og i den anledning vil vi gerne invitere til en musikaften i Jerslev Kirke om Luther den 6. april kl. 19.00. Kirkens voksenkor vil synge for og med os denne aften. Vi vil synge nogen af Luthers mest kendte salmer og høre og synge fra Lutherrosen, som er en nyudgivelse af salmetekster og melodier over bl.a. Luthers Katekismus. Undervejs i arrangementet holder vi en pause, hvor der bliver Luther lagkage på menuen.

Tidligere arrangementer:

Kyndelmisse “Den Nat af alle Nætter”

Mylund Kirke januar 2017, mange havde fundet vej i januars mørke for at være med til at fejre kyndelmisse i Mylund kirke. Og det blev en rigtig fin og stemningsfuld lysmesse med stort engagement fra kirkernes kor og musikere, godt hjulpet på vej af levende lys og farvet lys i kirken. Smukke salmer og korsange, der passede til bibellæsningerne. Børnekoret havde fået til opgave at hente lys fra alteret og sprede det levende lys i kirken, hvilket de gjorde med stor omhu. Peter Schaksen indledte sammen med Karin Bienz på tværfløjte gudstjenesten med salmen “Mit hjerte altid vanker” i et smukt arrangement af Ivar Mæland.

Filmaften om Luther

I anledningen af Luther året viste vi Lutherfilmen i Mylund kirke, hvilket blev en dejlig aften for de ca. 20 fremmødte der deltog i arrangementet. efterfølgende var der kaffe og en snak om filmen og arrangementet…

 

Julekoncerten “Englene sang fra det høje”

Årets julekoncert blev en stor succes. Kirkens voksenkor kunne fejre sit 25 års jubilæum og havde fået en gave fra forningen Tusindfryd. Gaven blev præsenteret ved koncerten i form af nye skjorter til herrerne og sweatshirts til damerne med folkekirkens logo. Mange havde fundet frem til denne begivenhed, så kirkens pulpitur, orgelrum og sideskib måtte tages i brug.

julekoncert 2016 4Koncerten indledtes med en musikalsk gave til koret fra kirkens musikere og sanger Peter Schaksen, der sang: Den nat af alle nætter, skrevet af biskop Henning Toft Bro og musik af Helge Engelbrecht. Netop denne sang har været på korets ønskeliste over sange, de gerne ville synge igen. Derefter var der luciaoptog med kirkens Børne- og Ungdomskor. De fyldte kirken med deres sang og lys i denne mørke vinternat. Derefter sang alle kirkens kor Danmarks nye julesang “Hvad er det der gør jul til noget særligt” i et arrangement af kirkens organist.  Så var det tid til fællessang med den skønne sang “Der er noget i luften”, som blev ledsaget af cornetisten Rene Olesen.

julekonert 2016 5Det gjorde stort indtryk på koret, at kirkens tidligere organist

Grethe Klyver Christensen og hendes mand Mogens Christensen (tidligere kirkesanger ved kirkerne) var mødt frem for at høre koret og fejre deres 25 års jubilæum. Koret havde forberedt sig med klassiske julesalmer i arrangement af Morten Ahti. Og en gammel melodi til “Glade Jul” var fundet frem med melodi af A.P. Berggren, som koret har været meget glad for at synge. Satserne blev fremført med stor overbevisning og tilhørerne kvitterede med applaus.

julekoncert 2016 3Derefter holdt kirkens organist og korleder en kort tale og havde taget en gave med, som alle kunne tage del i, nemlig en julesang. Kirkens børnekor havde til lejligheden pyntet deres kortrøjer med sølvglans for at fejre jubilæet og uddelte denne sang til alle koncertgængere: “Du dejlige grønne træ, goddag”, som blev sunget på melodien “Det er så yndigt at følges ad”.  Koncerten afsluttedes med salmen “dejlig er jorden” og en takketale fra menighedsrådsformanden til korene og Grethe Klyver Christensen, der kvitterede med en gave til koret.

Koncert med Voer Cantat

Hellum kirke lørdag den 7. maj kl. 11.00 Nonne og Munkekoret Voer Cantat synger greogriansk og middelalder musik i Hellum kirke i forbindelse med projektdagene om den Jyske Aas. Voer Cantat har under dirigent Rikke Kursch specialiseret sig i middelalderens enstemmige gregorianske sang. Koret har sit udspring i Voergaard middelalderdage, hvor det med sit autentiske rollespil bringer den kirkelige musik ud under åben himmel. Voer Cantat har gennem de sidste år sunget mange middelaldermesser og koncerter rundt i landets middelalderkirker og på landets middelaldermarkeder.

Filmaften

Niels er uhelbredeligt syg, og sygeplejersken Maria melder sig til at rejse med ham til Schweiz, hvor han kan få hjælp til at afslutte livet. Rejsen derned bliver en øjenåbner for dem begge.

 

Bach og Schubert laver  meditative lydlandskaber Lydkunstner Mayaya Louise Schubert og musiker Gert Bach står for eftermiddagens klangbund, der opstår i et intuitivt samspil. De formidler et meditativt lydlandskab hvor du får mulighedenfor at finde stilheden i lyden- finde indre ro

Lyden og vibrationerne fra syngeskåle har en særlig evne til at afspænde krop og sind og kan være med til at opløse stress og bekymringer under lydkoncerten

Gert Bach og Mayaya Schubert har flere års erfaringer i med at lave meditative lydkoncerter. De har bl.a. lavet koncerter i Roskilde Domkirke, Vor frue Kirke og Dome of visions i København.

Få mere information og hør lydklip fra tidligere koncerter på www.lydlandskaber.dk

Filmaften

Mylund Kirke den 12. januar kl. 19.00

En skildring af en familieweekend med et noget specielt tema: Esther er syg, og for at hun kan få en værdig afsked med livet, vil Poul hjælpe hende med at begå selvmord, når hun har sagt farvel til sine døtre, som tackler deres mors sygdom og valg meget forskelligt.
Kulturkirken  fejrede
I forbindelse med spil dansk dagen – samlededes kirkernes B&U kor samt voksenkor og lavede en stemningsfuld aften med danske sange dansk kirkemusik og dansk musik. Desuden medvirkede sangerne Peter Schaksen og Mikael Skjødt Sørensen. Det blev en varieret aften med fællessang, korsang, og solistiske indslag alt sammen under ledelse af kirkens organist.  Efterfølgende var menighedsrådet vært for kaffe og the i våbenhuset.

Den hundredeårige
100 års eventyr – film i kulturkirken

Da Allan Karlsson står over for valget mellem at fejre sin hundredårs fødselsdag på plejehjemmet med kaffe, lagkage, journalister og bestemt ingen alkohol eller at kravle ud af vinduet, vælger han efter kort overvejelse det sidste. Iført tøfler og skjorte begiver han sig ned på rutebilstationen med en vag forestilling om at han hellere må komme væk, før de begynder at lede efter ham. I løbet af kort tid har han stjålet en kuffert med temmelig mange penge fra en bande kriminelle, der ikke er til at spøge med. Ved tilfældighedernes spil og en hel del sammentræf efterlader han og hans forskellige rejsekammerater sig et spor af lig tværs gennem Sverige på flugt fra både mafia og politi. Men den slags er såmænd ikke noget nyt for Allan Karlsson, som gennem sit lange liv har været indblandet i stort set alle større begivenheder i det internationale samfund. Han har været ven, fjende og betroet medarbejder hos en hel del af verdens statsledere i løbet af århundredet, og selvom han ikke er særligt klog, har han altid været svineheldig at være det rigtige sted på det rige tidspunkt.

Jonas Jonassons roman er mesterligt filmatiseret af Felix Herngren og havde en herlig underspillet morskab som gennemgående motiv.

Koncert i Jerslev Kirkemed sangskrivere fra Engelsholm
Tirsdag den 22. april kl. 19.30
Denne aften kan man opleve sangskrivning fra Engelsholms slot (Højskolen for
musik og kunst) som er en luksuriøs blanding af rå magi og inspiration, et stærkt
miljø af ligesindede, kombineret med store doser frihed til at arbejde med egne
sange og raffinere det kunstneriske udtryk.

Det er svært ikke at blive imponeret, når talenter på talenter udfolder sig, og den
sande magi i musik får lov at udfolde sig, i helt ny og aldrig før hørte sange.
En af sangskriverne er fastboende i lokalområdet. Kom og bak om en anderledes koncert. Der er gratis adgang til koncerten og efter følgende byder menighedsrådet på kaffe i våbenhuset
Tidligere arrangementer:

Film i kulturkirken

Tirsdag den 11. Februar 2013 kl. 19.30

 

En dokumentarfilm om Hernings Drenge og mandskor. Filmen handler om ledelse, social arv, fantastiske stemmer og vilje af stål. På den jyske hede har organist og dirigent Mads Bille skabt et kor af international klasse med drenge fra alle sociale kår. Et projekt der normalt kræver en millionby som grundlag, men en ildsjæl kan også gøre det. Et filmhold har fulgt Herning Kirkes Drengekor. Koret er Danmarks største leverandør af sangtalenter til konservatorier og Opera Akademiet. Dirigent Mads Bille finder sine drenge i 3. klasse, og de bliver ofte i koret i over 10 år. Der kommer ingen, eller meget få drenge fra hjem med klaver og PH-lamper. Dirigenten Mads Bille insisterer på, at talent er tilstede overalt. Det handler om at skabe forudsætninger for, at talentet kan folde sig ud. Det handler ikke om arv, men om miljø. (Filmen varer 90 min.)
Filmaftenerne plejer at være en dejlig oplevelse for alle, og man er velkommen til at blive og snakke om filmen bagefter.
Film i kulturkirken
Tirsdag den 14. januar kl 18.00

Mærk stilheden “Det er en skam, verden har mistet fornemmelsen for Gud.”
Sådan lyder en af de meget få sætninger, der overhovedet siges i den næsten tre timer lange film  af Phillip Gröning. Stort set er filmen tavs og musestille. Og langsom. Ligesom de munke, den handler om.

Den er optaget i klosteret Grande Chartreuse, moderhuset for den strenge katolske munkeorden karteuserne. Der er normalt ingen besøgende, ingen retræter, ingen samtale mellem munkene (bortset fra den for arbejdet nødvendige samtale – og så en kort frihedsstund om eftermiddagen). Munkene forlader sjældent deres celler, hvor de bruger tiden på bøn og åndelige studier. De lever faktisk som eremitter, blot med et minimalt arbejds- og bønsfællesskab. Bemærk start tidspunktet pga. filmens længde.
Tirsdag aften byder Kulturkirken alle indenfor til filmhygge i Mylund kirke.
Julekoncerten 2013

Søndag den 8. december kl. 19,30

Kom i julestemning sammen med kirkernes fælleskor af både børn, unge og voksne. Desuden medvirker solisterne Peter Schaksen og Nanna Rønne samt pianisten Carsten Kær på klaver og Mikael Sørensen på div. instr. m.fl.  Korene synger jule- og gospelsange fra deres repertoire og koncertgæsterne får også mulighed for selv at synge med på nogle af de klassiske julesange.

Julen er en tid for musik og hygge, og med den traditionelle julekoncert i Jerslev Kirke er der rig lejlighed til at komme i julestemning og skyde julen i gang på den smukkeste måde. Koncerten arrangeres af kirkens organist i samarbejde med Kulturkirkens venner. Der er gratis entré til koncerten.

Film i kulturkirken

Tirsdag den 11. Februar 2013 kl. 19.30

 

Tirsdag aften byder Kulturkirken alle indenfor til filmhygge i Mylund kirke.
Sarah Polleys debut film fra 2006 handler om bl.a. Alzheimers, ægteskab,
utroskab, plejehjem, sne, pårørende og alderdom. Grant og Fiona har været
gift i over 40 år og kender hinanden, som man gør det – når man har gået
op og ned af hinanden igennem tykt og tyndt. Deres ægteskab er fyldt med
vaner – gode, og kærlige rutiner. Da Fiona bliver ramt af Alzheimers, denne
forfærdelige sygdom, som stille og roligt fortærer alle minder og erindringer
og dermed langsomt æder et menneskes personlighed.
En film om et vanskeligt emne. Julie Christie er formidabel som den yn
defulde Fiona, hvis sygdom ikke viser sig i voldsomme udbrud, men stiller
sniger sig ind på hende og Grant. Filmen anbefales enhver, der elsker, og
den giver gode eftertanker om kærlighedens væsen og styrke, selv der hvor
sygdom river den elskede væk. Det er skønt med en film, der går et spadestik
dybere end forelskelsens fotogene og lyserøde overfladeglæde. Den viser, at
der findes mennesker, for hvem dét at elske har konsekvenser. For Gud betød
kærligheden til mennesket, at han gav sin søn, og for Grant betyder dét, at
han elsker, at han skal være til stede, mens han langsomt mister sin elskede.
Godt at kærligheden overvinder alt – eller gør den?

Filmaftenerne plejer at være en dejlig oplevelse for alle, og man er velkommen til at blive og snakke om filmen bagefter.
“Spil dansk dagen”
“Kulturkirken” Mylund kirke
Tirsdag den 29. oktober kl. 19.00

Kulturkirken fejrer “spil dansk dagen”, med kirkernes B&U samt voksenkor og med sangeren Peter Schaksen. Det bliver en varieret aften med både musikalske og events mæssige overraskelser. Bemærk arrangementet afholdes tirsdag aften.

 

Børnekoret synger sange fra deres repertoire bla med Sigurd Barret. Voksenkoret synger sange af Steffen Brandt Helle Hansen m.fl og Peter Schacksen synger sange af hjerneforsker Peter Lund Madsen Sanne Salamonsen m.fl.

 

Koncert i Jerslev Kirke
med sangskrivere fra Engelsholm
Søndag den 12. maj kl. 19.30
Denne aften kan man opleve sangskrivning fra Engelsholms slot (Højskolen for
musik og kunst) som er en luksuriøs blanding af rå magi og inspiration, et stærkt
miljø af ligesindede, kombineret med store doser frihed til at arbejde med egne
sange og raffinere det kunstneriske udtryk.

Det er svært ikke at blive imponeret, når talenter på talenter udfolder sig, og den
sande magi i musik får lov at udfolde sig, i helt ny og aldrig før hørte sange.
En af sangskriverne er fastboende i lokalområdet. Kom og bak om en anderledes koncert. Der er gratis adgang til koncerten og efter følgende byder menighedsrådet på kaffe i våbenhuset
Film i kulturkirken

Tirsdag den 12. marts 2013 kl. 19.30

 

Tirsdag aften byder Kulturkirken alle indenfor til filmhygge i Mylund kirke. Filmen er et psykologisk drama, der handler om fra det øjeblik Kevin blev født, har hans mor, Eva, følt sig utilpas i forældrerollen. Hun opgav ellers sin karriere for at give sin søn en god opvækst, men efterhånden som Kevin udvikler sig til en teenager med uhyggelige sociopatiske karaktertræk, begynder Eva at tvivle på, om hun nogensinde har elsket sin dreng?

Filmaftenerne plejer at være en dejlig oplevelse for alle, og man er velkommen til at blive og snakke om filmen bagefter.
Koncert Påskelørdag

Lørdag den 30. marts 2013 kl. 14.00 Mylund kirke

Koncert med kontrabasisten Brice Soniano, der vil spille med udgangspunkt i den udstillede kunst. Brice er bosiddende i Danmark og er uddannet fra musikkonservatoriet i Haag. Han har turneret rundt i Europa med forskellige musikere og ensembler. Denne koncert er en solokoncert på kontrabas. Kom og oplev denne utrolige musiker og hans kunst.
Nordsøkoret i Mylund Kirke

1.    søndag i advent  2. december kl. 19.30

Et program med klassiske værker, traditionelle julesange og carols.

Kom og vær med til aftenens musikalske og meditative åbning for advent og jul, i en vekslen mellem korets værker og fælles salmesange. Koret og jeg glæder os til at dele sangen og stemningen med jer.  Alle er velkomne til denne aften, hvor sangen og juleglæden åbner hjertet.

Åbner vi hjertet, da lyser det vidt!

frit med hinanden vi klinger!

Synger til glæden, til liv, dit og mit,

da finder livsglæden vinger!

Vibeke Rolskov

Leder  af Nordsøkoret, Hirtshals, og kirkesanger i kirkerne.
Gratis adgang
Julekoncerten 2012 i Jerslev kirke

Søndag den 9. december kl. 16.00

Toner, lys og ord væves sammen til ren julestemning, når Jerslev Kirke holder julekoncert. Kirkens B&U kor samt voksenkor medvirker sammen med pianist Carsten Kær Nielsen og kirkens lokale musikere Dagmar på bas, Kristoffer trommer og Gordon på keyboards sammen med sangeren Peter Schaksen og byder på smuk julemusik. Korene synger jule- og gospelsange, og børne- og ungdomskoret optræder med sange om nisser og julelys.  Koncertgæsterne får også mulighed for selv at synge med på nogle af de klassiske julesange.

Julen er en tid for musik og hygge, og med den traditionelle julekoncert i Jerslev Kirke er der rig lejlighed til at komme i julestemning og skyde julen i gang på den smukkeste måde.

Koncerten arrangeres af kirkens organist i samarbejde med Kulturkirkens venner. Der bliver mulighed for at høre sange musik af Tore Aas, Jens Nilesen og mange andre. Der er gratis entré til koncerten.

Gratis adgang
Børnekorets julekoncert i Hellum kirke

Søndag den 16. december kl. 13.00

Her er det børnekoret, der synger julesange fra deres repertoire og hygger med fællessange under ledelse af kirkens organist Jørn Andersen. Alle er velkomne og efterfølgende er der julearrangement i Multihuset. Her vil der være Juletræsfest, hvor nissen kommer på besøg. Så kom og vær med til en hyggelig eftermiddag i kirken og multihuset.

Gratis adgang
Vintermørkemusikgudstjeneste.
Onsdag den 9. januar kl. 19.30

Et meditativ multimedieshow med sange af afdøde Johnny Cash med musik, billeder, danske tekster og bibelcitater. Produceret af Peter Toubøl. Oversættelser af Jonas Toubøl og Britt Lægsgaard, Læsning af bibelcitater Knud Erik Lægsgaard.

 

Film i kulturkirken

Tirsdag den 15. januar 2013 kl. 19,30

 

Bevægende spansk komedie af Pedro Almodovar om to mænd, der indleder et venskab hen over hovedet på deres to veninder, som ligger i koma på sygehuset. Den ene af mændene har netop mødt tyrefægteren Lydia, da hun bliver stanget af en tyr og ender i koma. Den anden mand har hidtil kun kendt sin udkårne på afstand, men nu får han mulighed for at komme helt tæt på hende mens hun ligger på hospitalet. Et fint og gennemført drama om kærlighed og venskab.
Tirsdag den 12. februar 2013 – Film i Kulturkirken kl. 19.30

Tankevækkende drama om Li Cunxin, der vokser op i det kommunistiske Kina og som dreng bliver optaget på balletskolen. Som ung voksen bliver han sendt til USA som gæst ved et stort balletkompagni, men kontrasterne mellem det kommunistiske styre som han har svoret troskab over for og det amerikanske samfunds frihedstanke bliver for stor for ham, og han kastes ud i store vanskeligheder og bliver til sidst nødt til at træffe et svært valg. Filmen er baseret på en virkelig historie.
Tidligere arrangementer:

 

Film i kulturkirken

 

Tirsdag den 9 oktober kl. 19.30 – film i kulturkirken

Film i Kulturkirken

Fransk drama om livet under Anden Verdenskrig på en katolsk drengeskole, som giver husly til tre jødiske drenge. Drengene bliver indskrevet sammen med de andre drenge, og selvom 11-årige Julien til at starte med ikke bryder sig om den nye elev Jean, som er jøde, bliver de snart gode venner.

Skolens tidligere kok, som blev fyret for at sælge skolens forsyninger på det sorte marked, angiver de tre drenge, og børnene bliver arresteret af Gestapo sammen med forstanderen, som har holdt deres identitet hemmeligt. De tre drenge dør senere i Auschwitz.

En film om venskab, loyalitet og næstekærlighed i en periode med krig, frygt og mistillid.

Kulturkirken byder alle indenfor til filmhygge tirsdag den 9.oktober kl. 19.30 i Mylund Kirke. Filmaftenerne plejer at være en dejlig oplevelse for alle, og man er velkommen til at blive og snakke om filmen bagefter.

 

Heftig og begejstret i Kulturkirken

Kulturkirkens kirkebio skød den nye sæson i gang med den norske film “Heftig og begejstret” Hele 42 personer var mødt op for at se filmen. Der var stor tilkendegivelse af at det var en god film, og flere fik en snak efter filmen i kirkerummet og våbenhuset.
Film i kulturkirken

 

Tirsdag den 13. marts kl. 19.30 – film i kulturkirken

Vinderen af Gabrielprisen 2011 kommer nu til Kulturkirken! Prisen blev givet til Hans Petter Molands film, fordi den er ”Syret, sindssyg, kulsort, grotesk, smuk og rørende, fuldstændigt uforudsigelig og derfor konstant fascinerende”. Den 13. marts kl. 19.30 vises filmen i Mylund Kirke. Alle er velkomne, og der er gratis adgang.

Ulrik har afsonet 12 års fængsel og bliver sluppet ud i samfundet igen. Det giver mange problemer for Ulrik, som slås med fortidens spøgelser. Han var lejemorder inden fængselsopholdet og plejede omgang med nogle temmelig lyssky elementer, men nu da han er fri, vil han gerne tage del i sin families liv. De har imidlertid ikke så meget lyst til at inddrage en morder i familielivet, så Ulrik må finde sine egne veje. Efter 12 års fængsel har Ulrik svært ved at finde ud af hvad han vil stille op med sig selv, men efterhånden finder han en plads i verden uden for murene.
Tidligere arrangementer:

Velgørenhedskoncert i Kulturkirken
Mylund kirke Søndag den 4. marts kl. 19.30
Det handler om kærlighed til verden og til mennesker, når sangerne Nanna Rønne og Peter Schaksen mødes med pianist Carsten Kær Nielsen. Det er nemlig Folkekirkens Nødhjælps store sogneindsamlingsdag, og i Kulturkirken markeres dagen ved en smuk koncert til fordel for Folkekirkens Nødhjælp. ”Gå ikke forbi” er temaet for koncerten.

Folkekirkens Nødhjælp gør med de indsamlede midler en stor indsats for at hjælpe sultende. ”Hvis vi forbyder spekulation i fødevarepriser, investerer i landbrugsudvikling i de fattigste lande og opbygger fødevarelagre i udsatte områder, kan vi i vidt omfang forhindre sultkatastrofer,” mener Mette Lund Sørensen, rådgiver, og Birgitte Qvist-Sørensen, international chef i Folkekirkens Nødhjælp.

Nanna og Peter har i flere år ofte sunget sammen ved forskellige koncerter, mange af dem i Kulturkirken. De vil synge et blandet repertoire af nyt og gammelt nordisk musik, blandt andet sangen Gå inte förbi i dansk oversættelse. Desuden medvirker pianist Carsten Kær Nielsen med akkompagnement og improvisation. ”Vi håber med koncerten at give alle en smuk musikalsk oplevelse og skabe opmærksomhed omkring det gode formål,” fortæller organist ved kirken, Jørn Andersen. Der er gratis entre ved koncerten og bagefter indsamling til Folkekirkens Nødhjælp.

 

 

 

”Et Lys mod de mørke tider”

Søndag den 5. februar kl. 19,30  fejrer vi Kyndelmisse i Mylund kirke med en anderledes oplevelsesrig gudstjeneste. Det er sangerne og Nanna Rønne & Peter Schaksen, der medvirker sammen med kirkernes B&U kor samt voksenkor. Korene bliver akkompagneret af Carsten Kær Nielsen på klaver og kirkens organist. Til lejligheden laver vi stemnings fyldt lys og lyd i kirkerummet. Det bliver en stemningsfuld aften i kirken med veksling mellem bibellæsninger, musik, fællessang.
Efter gudstjenesten, serveres der pandekager til alle i våbenhuset.
“Julekoncerten 2011

Søndag den 4. december kl. 19.00

Alle inviteres hermed traditionen tro til vores årlige julekoncert i Jerslev Kirke, hvor voksenkoret i år samarbejder med Serritslevkoret og kirkekorene fra, Tolstrup-Stenum og og AlTeBasSo koret fra Aalborg. Kom i julestemning med jule og gospelmusik, sang og fællessang og juleimprovisation.
Medvirkende :  Jerslev kirkes B&U-kor samt voksenkor, og Altebassokoret, sangerne Nanna Rønne & Peter Schaksen,  Carsten Kær Nielsen klaver & keyboards, Rikke Bisgaard tværfløjte og Jørn Andersen organist og korleder

Film i Kulturkirken

Tirsdag den 24. januar 2012 kl. 19.30 – film i kulturkirken

Kirken og mennesket bliver sat op over for hinanden i filmen af Kay Pollak. Den verdensberømte dirigent Daniel, som en dag får nok af karriereræset i klodens mest velklingende koncertsale og prompte flytter hjem til barndomsbyen i det nordsvenske. Alle ved, hvem han er, men ingen genkender den klejne Daniel, som flyttede fra byen som dreng på sin stræbsomme vej mod stjernerne. Handlekraftige medlemmer af koret får ham hurtigt inviteret til at overvære en prøve, og ikke det mindste overraskende kalder de ubehjælpsomme musikalske arrangementer på den indre amatørmusiker, for her er intet forventningspres, ingen store overskrifter eller kontrakter – kun helt almindelige mennesker. Musikken blomstrer, korsangerne opdager nye sider af sig selv, og mens fortidens knuder i sikker takt bliver løst, og de bundne kan springe ud til nyt liv, så svinder lillebyens oprindelige autoriteters magt.

Adventskoncert

Nordsøkoret synger i Mylund Kirke
1. søndag i Advent den 28. november kl. 19,30
Tonen fra Himlen     … hør vor glæde!

Traditionen tro! I denne sæson fejrer koret sit 25 års jubilæum og inviterer til et program med vore yndlingssatser med både ukendte og traditionelle julesange iblandet det lettere klassiske repertoire med en sammenhængende tråd. Der vil som altid også være dejlige fællessalmer.

For koret og mig står aftenen i Mylund før jul, med et særligt skær og en særlig klang. Det er en aften, koret glæder sig meget til i årets løb, og som man tager med sig hjem som åbning til juletiden. Det er en oplevelse af medlytten og fælles glæde, kirkens ganske særlig akustik og skønhed. En stemning af både opløftet glæde og stille lytten.

Alle er velkomne til denne aften for sangglæden og juleglæden.

Aldrig forstummer tonen fra Himlen i sjælens glade pilgrimssang.

Vibeke Rolskov,

Leder af Nordsøkoret, Hirtshals, og kirkesanger i kirkerne.

Gospelworkshop med koncert

Jerslev kirke den 12. november kl. 16.00 Fri entre.

Jerslev kirkes voksenkor  samarbejder med Tolstrup-Stenums kirkekor samt Serritslevkoret og Altebassokoret fra Aalborg. Denne dag kommer Tina Buchholtz forbi og laver en workshop med korene som afsluttes med en offentlig koncert med gratis entre kl. 16.00 i Jerslev kirke.

 

“Spil Dansk dag” i Mylund kirke ” kulturkirken”.
Torsdag den 27. oktober kl. 19.00

I forbindelse med spil dansk dagen afholder kirken en koncert hvor vi spiller og synger dansk musik under temaet “kærlighed” Til denne dag samles denne dag kirkernes B&U kor samt voksenkor og laver stemningsfuld aften med med dansk musik sammen med solisterne Peterr Schacksen og Nanna Rønne. Det bliver en varieret aften med fællessang,  korsang,  og solistiske indslag. Efterfølgende er menighedsrådet vært for kaffe og te i våbenhuset.

Fri entre kom og tag del i  sang og musik.

Velmødt til en musik efterårsaften i “kulturkirken” for alle.

 

Tirsdag den 11. oktober kl. 20.00
“Kulturkirken” Mylund kirke
Gratis éntre .

1. januar 2009 vandt Heidi Maria Faissts debutfilm der vandt to priser ved den internationale filmfestival i Göteborg. Filmen vandt den Svenske Kirkes Filmpris og den internationale kritikerpris FIPRESCI-prisen.

Tildelingen af den Svenske Kirkes Filmpris blev motiveret med, at filmen “stiller, ikke mindst til kirken, vigtige spørgsmål ved forældreskabet. Idealiseringen af kernefamilien kan skabe forventninger til forældre og barn-relationen, som kan være svære at leve op til. Filmen bidrager på en fortjenstfuld måde til at synliggøre et meget tabubelagt emne: at kærligheden mellem mor og barn ind i mellem kan være kompliceret.”

Læs mere om filmen her…

 

Tirsdag den 13. september kl. 20.00
“Kulturkirken” Mylund kirke
Gratis éntre .

Filmen der vandt Gabriel Prisen i 2009. En kirkelig filmpris, som går til film med åndelige eller trosrelaterede emner.

Filmen er en historie med to spor: Vi følger to mennesker, som – viser det sig – er knyttet sammen på grund af en handling, der har lagt begges liv i ruiner.  De er begge blevet “usynlige” for deres omgivelser og for dem selv. Men et tilfældigt møde i en kirke vækker dem til live, og mødet udvikler sig til en hæsblæsende jagt og endegyldig konfrontation, hvor de to forsøger at komme til rette med det skete – og med hinanden.

Læs mere om filmen her…

 

Nødhjælps-støtte-koncert.

Maria gennem torne går.
Marias liv og udvikling – og de 3 kvindearketyper.

3 sopraner, 3 kvindealdre, 3 Maria-stadier.

Tirsdag 29. marts kl. 19.30 I Mylund kirke  ”Kulturkirken”, vil man kunne opleve 3 sopraner give hver sin stemmes udtryk og karakter til sange om Maria, og låne personlighed til de feminine arketyper, Ungmøen, Moderen og Den gamle.

 

De tre sopraner er Jara Alexandra Rolskov, Dina Flyvbjerg og Vibeke Rolskov. Vibeke fortæller: ”Vi glæder os til at skabe en anderledes koncert med temaet: Marias liv og udvikling – og de 3 kvindearketyper. Vi har jo den oplagte mulighed at lade vore 3 meget forskellige sopraner udfolde sig til både samklang og kontrast. Det bliver et spændende samarbejde om en anderledes oplevelse. Vi håber, at vores koncert også bliver en forbøn og omsorgsfuld tanke til alle de kvinder ude i verden, der kæmper for det daglige brød for sine børn, og måske står ved sine personlige ”Golgata”-er, i flygtningelejre, ved sygdomme, i undertrykkelse eller under hungersnød. Også en tanke til den kvinde i vort eget samfund, der bærer omsorg og ansvar for familiens velfærd i forskellige stadier. Men mænd er nu mere end velkomne, vi håber at ramme en universel, favnende og medmenneskelig oplevelse med vores ide.”

I koncerten vil der være værker af bl.a. Purcell, Fauré, Lloyd Webber, ballader, folkeviser, salmer.

Ved koncerten indsamles til Folkekirkens Nødhjælp.

Ved klaveret denne aften: Carsten Kær Nielsen

 

 

 

Kyndelmisse “Lys i mørket”
Søndag den 30. januar kl. 19.30 Mylund kirke
“Kulturkirken”

Søndag aften fejres kyndelmisse i Mylund kirke med en anderledes gudstjeneste, hvor sangeren Peter Schaksen og Nanna Rønne medvirker sammen med kirkernes Børnekor samt voksen kor. Korene bliver akkompagneret af Carsten Kær Nielsen på klaver. Det bliver en stemningsfuld aften i kirken med veksling mellem bibellæsninger, musik,  fællessang. Efter gudstjenesten, serveres der pandekager til alle i våbenhuset. Efter tjenesten serveres der pandekager i våbenhuset.  Læs mere her…
Nordsøkorets Adventskoncert

i Mylund kirke kl. 19,30 den 28. november

…”at du til os steg ned – er evigt

mysterium! den stjernenat kom fred- med dig fra himmelrum..”

Nordsøkoret i Mylund Meditativ adventandagt.
Vi åbner for julens særlige stemning og fejring af lys med kirkekoncert 1.
søndag i Advent 2010. Vi vil synge smukke satser af velkendte danske
og engelske julesalmer, iblandet de mere ukendte, og det lettere klassiske
repertoire. Det er jo blevet en tradition, at Nordsøkoret kommer til
Mylund. Og det er for koret og mig selv en årlig tilbagevendende glæde,
med kirkens inspirerende klang, og stedets stemning. Alle er velkomne til en aften med mulighed for sangglæden, de musikalske løft og den stille lytten. Vibeke Rolskov,
Leder af Nordsøkoret, Hirtshals,
og kirkesanger i kirkerne.

 

Julekoncerten “Julekaravanen 2010″

Søndag den 5. december kl. 16.00

Alle inviteres hermed traditionen tro til vores årlige julekoncert i Jerslev Kirke, hvor voksenkoret i år samarbejder med Serritslevkoret og kirkekorene fra Østerbrønderslev, Tolstrup-Stenum og og AlTeBasSo koret fra Aalborg. Kom i julestemning med julemusik, sang og fællessang og juleimprovisation.

Medvirkende :
Jerslev kirkes B&U-kor samt voksenkor, samt Serritslev, Østerbrønderslev Tolstrup Stenum og Altebassokoret, Carsten Kær klaver & keyboards  Mette Winther violin,  Vibeke Rolskov kirkesanger og Jørn Andersen organist og korleder

 

Børne og ungdomskorets julekoncert i Hellum kirke

Søndag den 12. december kl. 13.00

Børne og ungdomkoret synger julesange fra deres repertoire. Der bliver også tid til  fælles julesange og salmer. Det bliver en hyggelig eftermiddag efterfulgt af julehygge i Multihuset…

 

ILY” Piano and Saxofon
(koncert til fordybelse og ro)

Saxofonisten Torben Larsen og pianisten Carsten Kær
Søndag den 3. oktober kl. 19.30 Jerslev kirke

Carsten Kær Nielsen, er pianist og uddannet fra musikkonservatoriet i Århus og er vendt tilbage til Nordjylland Han har etableret sig på den danske Jazz og latin scene og har turneret rundt om i verden, specielt Latin America, som har inspireret ham. Han spiller med i forskellige bands som Mais Uma, Latin Dance band, og Dansón og er underviser ved musikkonservatoriet i Esbjerg.
Th. Dreyers Film ”Vredens dag”
vises i Mylund kirke ”Kulturkirken”

 

Tirsdag den 5. oktober kl. 20.00

Mens heksejagterne er på deres højeste i 1600-tallets Danmark, forelsker den unge præstekone Anne Pedersdotter, hvis mor i sin tid stod anklaget som heks, sig i sin meget ældre mands søn, Martin. Annes svigermor er imod den uhellige ungdommelige alliance og søger at overbevise præsteskabet om, at også Anne står i kontakt med djævelen. Hos den svage Martin er der ingen støtte at hente. Da Anne ønsker sin mand død, og ønsket går i opfyldelse, ender hun fortvivlet med at dømme sig selv til bålet.

Entré 30 kr.

Filmen bliver fremvist af Lydmejeriet ved Anker Jørgensen og med tilladelse fra Palladium Film A/S.

 

Koncert i Jerslev kirke med ensemble Arioso

Søndag den 15. August kl. 19,30 Jerslev kirke.

Traditionen tro leverer ensemblet igen i år en koncert med bl.a. Nordisk musik. Ensemble Arioso er et ensemble med rod i det nordjyske musikmiljø. Ensemblet kan med sin utraditionelle sammensætning levere et varieret og alsidigt program. I år optræder Ensemble Arioso med et stemningsfyldt aftenprogram som omfatter både ny og gammel musik.
Ensemble Arioso består af:
Charlotte Hjørringgaard-Larsen, sopran –
Christina Christensen, sopran –
Johanne Andersson, cello –
Thomas Abildgaard, klaver.

Entré 50 kr.

Efterfølgende serveres der kaffe og the i våbenhuset.

 

Sommerkoncert med AlTeBasSo koret og
kirkens ungdomskor

 

Korkoncert i Mylund kirke “Kulturkirken”
Onsdag den 16. juni kl. 19.30

Koret der har medvirket ved forskellige lejligheder i kirkerne giver koncert sammen med kirkens ungdomskor. Repertoiret er et meget varieret rytmisk  materiale med  bl.a.  Astor Piazzolla, Peter Gabriel Sovoso, Stefan Nielson, Anne Dorte Michelsen, Tore Aas m.fl. Koret glæder sig til at komme og synge for os i Mylund Kirke. Koret dirigeres af kirkens organist Jørn Andersen og der er gratis adgang til koncerten.

Efter koncerten er menighedsrådet vært for kaffe og te i våbenhuset
Th. Dreyers Film ”Ordet” af Kaj Munk
vises i Mylund kirke ”Kulturkirken”
Tirsdag den 29. september kl. 20.00

I et vestjysk sogn er grundtvigianeren Morten Borgen den største gårdejer. Den mellemste af hans tre sønner, Johannes, er blevet sindssyg og tror, han er Jesus. Den yngste søn kan ikke få lov at ægte datteren af den lokale indremissionske leder, Peter Skrædder. Da den ældste søns kone, Inger, dør i barselsseng, beder hendes otteårige datter Johannes, om ikke han vil vække moderen til live igen. Barnets enfoldige tro får ham til at udvirke det mirakel, der gør de interne kirkelige modsætninger ligegyldige.

Entre 30 kr. Filmen bliver fremvist af Lydmejeriet ved Anker Jørgensen og med tilladelse fra Palladium Film A/S spilletid 126 min.
Koncert i Mylund kirke “kulturkirken”
med Nordjysk Blæser ensemble

Søndag den 4. oktober kl 19.30

Musik af Mozart uddrag fra “Don Juan”

Nordjyske Blæsere er en sammenslutning af amatørblæsere og ledes af Morten Wandel. Til koncerten i Mylund kirke spiller de uddrag af Mozarts Don Giovanni udsat for blæseroktet af Josef Tribensee og P. Müller: Quintet no. 1 for fløjte, obo, klarinet, horn og fagot. Der er fri entre og efter koncerten er der kaffe og te i våbenhuset. Koncerten er den del af Brønderslev kulturuge 40.

“Spil Dansk dag” i Mylund kirke ” kulturkirken”.
Torsdag den 29. oktober kl. 19.00

I forbindelse med spil dansk dagen og i forlængelse af sidste års “Sangens år”, samles denne dag kirkernes B&U kor og samt voksenkor og laver stemningsfuld aften med med dansk kirkemusik og dansk musik. Det bliver en varieret aften med fællessang,  korsang,  og solistiske indslag. Efterfølgende er menighedsrådet vært for kaffe og te i våbenhuset.

Fri entre kom og tag del i  sang og musik.

Velmødt til en musik efterårsaften i “kulturkirken” for alle.

 

Julekoncert med Nordsø koret

Mylund kirke “kulturkirken”
Søndag den 29. November kl. 19.30
Koncert i Jerslev kirke med Arioso

Søndag den 9. august kl. 19.30

 

Klassisk koncert i Jerslev kirke søndag den 9. august 2009.

Efter sidste års succes har vi igen fået arrangeret en koncert med Ensemble Arioso, der består af sopranerne, Charlotte Hjørringgård-Larsen og Christina Christensen, Johanne Andersson, Cello og Thomas Abildgaard, klaver. Alle færdiguddannede fra hhv. Nordjysk Musikkonservatorium og  Det jyske Musikkonservatorium Programmet spænder fra den klassiske Mozart til operakomponisten Giacomo Puccini via den klassiske tangos  ophavsmænd Astor Piazzolla. Herudover opføres duetter af F. Mendelssohn og andet godt.  Entre 50 kr, og efter flg. serveres der kaffe i våbenhuset

Entre på 50 kr.
AlTeBasSo koret

“Straight to my hearth”

Korkoncert i Mylund kirke “Kulturkirken”
Onsdag den 20. maj kl 19.30
Koret der ofte har medvirket ved julekoncerterne i Jerslev kirke giver koncert sammen med kirkens ungdomskor med musik af bl.a. A. Linnet, Sting, Stewie Wonder m.fl.

 

Julekoncert med Nordsø koret

Mylund kulturkirke
Søndag den 29. November kl. 19.30

Læs mere her…

 

“Pørtners Komplot”
Spillemandsmusik i Mylund kirke
Søndag den 18. januar kl. 19.30 i Mylund Kirke
Læs mere her…

 

Julekoncert med Nordsø koret

Mylund kulturkirke
Søndag den 30. November kl. 19.30

Læs mere her…
Koncert i kulturkirken

Søndag aften dannede Mylund kulturkirke ramme for en koncert med et estisk ensemble, der havde specialiseret sig i renæssancemusik.  Læs mere her…
Vi synger julen ind med
“De ni læsninger”

Jerslev Kirke
Søndag den 9. december kl. 16.00

Alle inviteres hermed traditionen tro til vores årlige julekoncert i Jerslev Kirke, hvor korene i år samarbejder med Hune Kirkes B&U samt voksenkor og AlTeBasSo koret fra Aalborg. Kom i julestemning med julemusik, sang og fællessang.

Medvirkende :
Jerslev kirkes B&U-kor samt voksenkor, Hunes kirkes B&U-kor samt voksenkor og Altebassokoret, John Vinther div. instrumenter Helle Hansen  klaver & keyboards,  Mette Winther violin, Jesper Jakobsen cornet, Vibeke Rolskov kirkesanger og oplæser, Tove Antonsen & Jørn Andersen sangere, organister og korledere,
Knud Erik Lægsgaard præst.

 

Julekoncert kulturkirken Mylund
Søndag den 2. dec kl. 19.30

Fred over jorden, menneske fryd dig!
Christmas Carols & Julesalmer.  Koret skriver om sig selv. Oplev et anderledes kor erfarent amatørkor, der synger a capella. Vort instrument er stemmerne  i individuel og indbyrdes samklang. Vi sætter udtryk, det musikalske nu  og tekstoplevelse i fokus. Vi synger lys i Adventsmørket Velkommen!

Det er vist blevet en uundværlig tradition for os. Måske også for jer? Næsten på linie med adventskransens pyntning og luciaoptogene er der den meditative vellydsaften med Nordsøkoret i kulturkirken Mylund.

Som de forgangne år glæder koret fra Hirtshals sig til at lade ord og toner klinge i det smukke kirkerum, og indlede julen med en andagtsfuld Koncert.

Enkle middelaldersatser veksler med vore kendte julesange og carols. I fælles lytten og oplevelse vil vi udfolde et felt af lys og lyd i adventsmørket, og det bliver muligt at være tilstede i et magisk rum af åbne hjerter med både jubelklang og stille glæde.

Hjertelig velkommen til alle.

Vibeke Rolskov korleder

 

 

 

fra maleri af Vibeke Rolskov

 

 

DRAMAKONCERT
Torsdag 15. nov. kl 20 Kulturkirken Mylund Entre 50 kr

En fantasirejse gennem ord & toner

Vil Aeneas endelig møde Aeneas og dermed se Dido?
eller endda Dido?
maleri af Vibeke Rolskov

Henry Purcells udtryksfulde barokmusik

over Aenaeidens kærlighedsfortælling tilføjet drys af

John Dowlands renaissance-pop-sange

solister og kor leger med tidløs musik og drama i utraditionel ramme
Medvirkende:
Ninna Ingstrup (Dido),  Anemone Svendsen (Belinda), Kristoffer Thyrrestrup og  Kristian Grønkjær Jensen  (Aeneaes), Jara Alexandra Rolskov  (Spirit).
Nordsø koret og Altebassokoret.
Musikere: John Vinther og Jørn Andersen.
Under ledelse af Vibeke Rolskov.

Se billeder fra operaen her…

Koncert i Jerslev kirke med Arioso
Søndag den 12. august kl. 20.00

 

Vi er så heldige igen i år at få besøg af ensemblet Arioso, som består af fem studerende fra nordjysk musikkonservatorium– tre klassiske sangere, en cellist og en organist, som også er uddannet pianist. Tre af musikerne har trådt deres barnesko i Vendsyssel.

På programmet er to jubilarer: Dietrich Buxtehude (1637-1707) og  Edvard Grieg (1843-1907). Desuden kan man høre sange af Carl Nielsen, P. E. Lange–Müller m.fl. Det bliver en varieret koncert, da der præsenteres både cello- og orgelsoli samt arier, duetter med mere – akkompagneret af både cello, klaver og orgel.

Medvirkende: Charlotte Hjørringgaard Larsen sopran, Christina Christensen sopran,   Thomas Rewes, baryton, Johanne Andersson, cello, Thomas Abildgaard, orgel og klaver.

Bemærk tidspunktet samt entre på 50 kr. Koncerten er en del af Vendsysselfestivallen

 

Alle er velkomne til at synge sammen med kirkekoret. Vi tilbyder aftensang for alle sangglade – mød op en time og få rørt sangmuskler og ører.

Titlen dækker over, at der frit kan stilles forslag om hvad der skal synges, både hvis der er en salme du er nysgerrig efter at lære at kende (tænk på der er et helt kirkekor til at øve sig sammen med os) og hvis der er salmer du savner og undrer dig over, de aldrig bliver valgt til en gudstjeneste.

Altså en hyggelig og afslappet time med masser af sang i kirken. Alle er meget velkomne og bagefter er der en kop kaffe til dem der har lyst.

———

Kunst i Kirken

Igen i år (2007) for 3. gang afholdt vi  ’Kunst i Mylund Kirke’ som er en langfredagsgudstjeneste, hvor forskellige kunstnere har ladet sig inspirere af Jesu Lidelses historie og udstillet deres kunstværker i kirken.

Se klip fra gudstjenesten på TV2Nord`s hjemmeside.    Tv2.nord

 

 

Klik på billedet for at åbne folderen eller her…

 

 

Vi har et bredt udvalg af koncerter i kirkerne. Inden for de sidste år har vi haft en Opera koncert med vores egen kirkesanger Vibeke Rolskov og Per Waldheim akkompagneret af Birgitte Zielke, der gav os en uforglemmelig oplevelse.

I efteråret (2005) gyngede en næsten fyldt kirke med Gospelmusik af Concentuskoret fra Hjørring. Ved juletid fik   vi besøg af Nordsø koret, der fyldte kirken med julemusik og evangelielæsning samt ’Shevakvartetten’, der sang, spillede og efter- følgende underholdt i sognehuset. Tæt på jul holdt vi vores egen julekoncert, hvor det lokale blæser ensemble  ’Knuden’ sammen med kirkens B&Ukor samt voksenkor medvirkede.

I juni måned i år har vi  senest haft besøg af det estiske ensemble Rondellus med musik fra 1000-1500 tallet. Det var middelaldermusik og renæssance musik udført på kopier af datidens instrumenter. I foråret havde vi besøg af Altebassokoret, der sang både rytmiske korudsættelser og musik fra 1500 tallet.

De Ni læsninger
December 2002 indspillede alle kirkens kor med musikere og Altebasso koret fra Aalborg en CD med ’De Ni Læsninger’. Det efterfølgende år blev CDen  husstands- omdelt af de tre menighedsråd, som en julehilsen fra menighedsrådene. Vi har selv været meget glade for det store projekt, tænk at det kunne lykkedes.  I kølvandet fulgte så, at vi fik en invitation fra Christians kirken i Århus, hvor vi så alle kor samt musikere tog til Århus og sang og spillede for en næsten fyldt kirke.