Kirkens årlige julekoncert med Børne-  ungdoms- og voksenkoret blev afholdt 2. søndag i advent på en dag, hvor sneen havde lagt et smukt hvidt tæppe over Vendssyssel. Et fint og veltilrettelagt program og lidt for en hver smag. Koncerten blev indledt solosangere bakket op af kirkens voksenkor og et hold musikere samlet af kirkens organist. Der var mange nye sange på programmet i år, som afspejlede det forgangne kirkeår. Blandt andet fejringen af 500 året for Luther. Kirkens mænd i voksenkoret optrådte i munkedragter og sang munkesang. Børnekoret sang Sigurds Barrets sang “På en dør i Wittenberg” der handlede om hans 95 teser. Som noget nyt havde korene fundet Betlehemsstjernen frem og Emma fra børnekoret var udvalgt til at være stjenebærer og ledte en procession ud af kirken.  Viggo Pedersen og Karin Bienz præsenterede en fransk julesang spillet på tvær og blokfløjte arrangeret af Iver Kleive. I år blev kirkens band udvidet med kontrabas som klang smukt i kirkerummet. Til at skabe en smuk stemning i kirken havde Tenna Lyng Svensson lavet smukt farvet lys.